“Cats” anmeldelse

 

☆☆☆☆☆☆

Jeg kommer til at tænke på “Simpsons” afsnittet hvor Mr. Burns bliver syg og tager til lægen. Dr. Hibbert fortæller Burns at hans krop er inficeret af så mange sygdomme at de har sat hinanden i skak – det der holder ham i live, er at han er MEGET syg. Alle de negative ting i ham er hvad der holder ham positiv … Det er sådan jeg har det med “Cats“.

Bare for god ordens skyld: det er ikke 6 stjerner du kan se under billedet, men 0/6. Og hermed vil jeg gerne starte med et måske forvirrende udsagn… Jeg syntes du skal se “Cats”. Måden jeg rangerer anbefalinger er meget ligetil: 4-6 stjerner = klar anbefaling. 3 stjerner = middelmådig, men bedøm selv. 1-2 stjerner = jeg kan ikke anbefale den.

Men 0 stjerner = film der er så absurde, sære, mærkværdige og ikke mindst dårlige, at de får en klar anbefaling fra mig. Dette er film der ikke bare er run-of-the-mill dårlige film. Film du kan få historien forklaret af en ven, og du derefter ikke behøver se. Det kan man ikke med “Cats”. Den her film er uden tvivl den dårligste film jeg har set i flere år. Det er -4 på karakterskalaen. Det er en smeltende smiley i vinduet fra fødevarestyrelsen. Det her er ikke bare dårligt. Det her er kunst med en møtrik i maskineriet.

Jeg har set den originale scenemusical og fandt den good-not-great. Jeg har aldrig været specifik stor fan af Andrew Lloyd Webber, manden der skrev sangene til musicalen, og jeg er BESTEMT ikke fan af Tom Hooper, instruktøren bag filmen. Han lavede i forvejen den horrible filmadaption af “Les Misérables” som jeg vil sætte som mit nytårsforsæt at glemme næste år. Han instruerede “The King’s Speech” der af en eller anden årsag vandt “Bedste Film” og “Bedste Instruktør” Oscar statuetterne til trods for at være op imod langt bedre og mere imponerende film  så som  “The Social Network“, “Toy Story 3“, “127 Hours” og “Black Swan“, og samtidig vandt over bedre indtruktører som David Fincher, Darren Aronofsky og Coen-brødrene.

Så nu har han kastet sig over “Cats” der er visuelt rædselsslagen (2 ord: musene og kakerlakkerne. Se filmen og du vil forstå), dramaturgisk kedelig, elendigt instrueret OG musikalsk nedtonet. Lad mig gentage: musikken – i en MUSICAL – er nedtonet… Hooper, jeg håber du får en hårbolle galt i halsen. “Cats” er et flystyrt af en film der ikke består af andet end dårlige beslutninger der mest af alt føltes som et mareridt der via. musik og visuelle effekter prøver at overbevise dig om at du trygt kan lægge dig til at sove, selvom den langsom nærer sig på din forstand… og jeg kan ikke VENTE med at se den igen. Det skal dog påpeges at den bedste – hvis ikke eneste – måde at nyde denne film på, er i en fyldt biografsal. Vent ikke til den kommer på Netflix eller Blu-Ray. Tag vennerne under armen, hink ind i biografsalen og sig til dem: “Lad os slå nogle hjerneceller ihjel”. Glem ikke popcornene.