Smålighed i børnehøjde (non-spoiler)

Hvad vil du huske når du dør?

Jeg elsker når film kan skabe debatter blandt folk, og hvordan de kan præsentere et dilemma eller en mulighed for en seer, som er interessant at tænke videre over. Et godt eksempel på dette er Disney’s 1992 animations klassiker “Aladdin“. Jeg kan huske at snakke med mine venner om: “hvad ville DU ønske, hvis du havde lampen?”. Det var virkelig interessante samtaler at have  som barn, fordi det også viste sider af dem jeg ikke kendte til. Og selv den dag i dag er det stadig et interessant spørgsmål. Jeg er 27 år og spekulerer stadig over hvad mine 3 ønsker ville være.

I lang tid i mine voksne år gik jeg og ledte efter en film der kunne bringe den følelse af eftertanke op i mig igen, og takket være min kammerat Jakob fandt jeg en film der matchede det jeg søgte. Godt nok en mere depressiv men stadig fascinerende film som jeg klart kan anbefale til jer: Hirokazu Kore-eda’s 1998 film “After Life“.

Præmissen er som følger: Efter døden bliver folks sjæle anbragt i et mødelokale hvor de får at vide at de er på vej ind i efterlivet “the afterlife”. De døde får at vide at de må medbringe ét kært minde fra deres liv som vil blive det øjeblik de vil genopleve til evig tid. Når de har bestemt sig for et minde, vil folkene der styrer efterlivet genskabe det minde via. skuespillere, set designs og instruktører, og dermed genskabe mindet på film ned til mindste detalje. Når mindet er færdigt vil det blive vist til den person der ønskede det, og de vil blive bragt ind i efterlivet. “After Life” følger en række individer der prøver at besemme sig for et specifikt minde, hvordan forskellige liv har haft forskellige forståelse på “det perfekte minde” og hvad det betød for dem.

Jeg kan huske da rulleteksterne kørte at jeg sad med et stift blik på min væg og skulle komme mig over hvad filmen lige havde vist mig. Og derefter kom tankerne i gang: “Hvad vil JEG huske når jeg dør? Hvad ønsker jeg at være MIT efterliv?”. Det er længe siden en film har fanget mig på samme måde som “After Life” har. Det er en film der virkelig sætter tankerne i gang og får en til at perspektivere livet på en helt ny måde, samtidig med at gøre en opmærksom på at man skal huske at nyde livet så længe det varer.

Jeg kan virkelig ikke anbefale “After Life” nok. Se den, og få tandhjulene i dit hoved til at køre 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smålighed i børnehøjde (non-spoiler)