En kritik på immigration og masseskyderier i USA

Hvornår er originalitet redundant?

Ikke for at blive ved med at sparke til noget der ligger ned, men jeg syntes det er vigtigt at snakke om hvor væsentlig- eller ej – originalitet egentlig er når det kommer til film.

Det er især noget jeg begyndte at tænke over efter at have set anmeldelser af “Joker“, den formentlig mest omtalte superheltefilm i 2019, hvor mange beskyldte filmen for at “stjæle” eller “rip-off’e” Martin Scorsese’s film “Taxi Driver” og “The King of Comedy“. Og jo, “Joker” har en del af disse elementer integreret i historien, men hvorfor er det en kritik? Det er i forvejen en adaption af en comic book karakter, så filmen kan af natur ikke være original, men samtidig: hvorfor er det et problem at implementere idéer fra andre film, så længe det endelige resultat er godt? Svaret er: det er ikke et problem. For at bevise min pointe: her er en række film du måske ikke vidste var “stjålet” fra andre. Jeg vil aldrig beskrive dem som som værende dårlige – men heller ikke originale:

  • Batman Begins” tog idéer fra “Robin Hood: Prince of Thieves“.
  • The Dark Knight” tog idéer fra “Heat“.
  • Inception” tog idéer og endda hele SCENER fra “Paprika“. Jep, jeg nævnte lige 3 Christopher Nolan-film i træk. Come at me, Nolan-fans.
  • Star Wars” tog idéer fra “The Hidden Fortress“.
  • Toy Story” tog idéer fra “The Christmas Toy“.
  • The Truman Show” tog idéer fra “The Twilight Zone“.
  • The Lion King” tog idéer fra “Kimba the White Lion“.
  • The Hunger Games” tog idéer og præmis fra “Battle Royale“.
  • Og ja, “The Incredibles” tog idéer fra Marvel’s “Fantastic 4“.

Listen bliver ved, men jeg valgte bevidst at tage film du/I formentig har hørt om. Film du/I holder af – og film du/I måske ikke vidste var uoriginale og formentlig ikke ville fungere, hvis ikke de havde taget idéer fra andre filmskabere.

Hvis din holdning til disse film nu er ændret fordi du ikke længere finder dem originale, så misser du pointen. De her film er stadig fantastiske – men noget af det der gjorde dem fantastiske skyldtes idéer de tog fra andre film.

Så moralen er: Hakuna Matata. Hav forståelse for film og ikke problemer. Nyd dem for det de er – originale eller ej 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kritik på immigration og masseskyderier i USA