“The Rise of Skywalker” anmeldelse

  ★★☆☆☆☆ Vi havde en leg i folkeskolen jeg er sikker på du også legede. Vi kaldte det “foldefigur” men den gik sikkert under mange navne. Det gik ud på at tage et stykke papir og folde det i 3 lige store dele. Én skulle tegne hovedet, en anden overkroppen og en tredje benene. Til sidst blev papiret foldet ud og voila, man havde skabt et mærkeligt, fantasifuldt kreatur… Det er Disney’s nye Star Wars-film i en nøddeskal: “Du skal tegne den næste del”. “Må jeg se hvad du har tegnet?”. “Nej”. “OK…”. Med de første 2 film i den nye trilogi virker det til at være en opdelt mening: Enten elskede du episode 7 “The Force Awakens” og hadede...

“Cats” anmeldelse

  ☆☆☆☆☆☆ Jeg kommer til at tænke på “Simpsons” afsnittet hvor Mr. Burns bliver syg og tager til lægen. Dr. Hibbert fortæller Burns at hans krop er inficeret af så mange sygdomme at de har sat hinanden i skak – det der holder ham i live, er at han er MEGET syg. Alle de negative ting i ham er hvad der holder ham positiv … Det er sådan jeg har det med “Cats“. Bare for god ordens skyld: det er ikke 6 stjerner du kan se under billedet, men 0/6. Og hermed vil jeg gerne starte med et måske forvirrende udsagn… Jeg syntes du skal se “Cats”. Måden jeg rangerer anbefalinger er meget ligetil: 4-6 stjerner = klar anbefaling. 3...

Drukspil til Netflix cliché julefilm

Vi har allesammen vores egne juletraditioner, alt fra juletræsfældning og den skiftende TV2 julekalender, til julefrokost med vennerne og hjemmelavede adventskranse. For mig og mine venner nyder vi et sjovt drukspil til hvad vi kalder for “Hallmark i Halsen” som med garanti kan få promillen op alkoholen i bund. Og hvad er julen hvis ikke “tiden til at give”. Så, fra alle mig til alle jer – her er reglerne: Først, find en julefilm. En clichéfyldt julefilm ligesom Tv-stationen Hallmark udsender hvert år. For at gøre det nemmere, i tilfælde af at I ikke har Hallmark kanalen i jeres husstand, har jeg fundet en række film på Netflix I kan bruge. Hvad der definerer disse film er simpelt: de er ikke...

Den bedste julefilm – du aldrig har set

  Julefilm er nærmest et bæst i sig selv. Deres tilgang til historiefortælling kan til tider være manipulativ, og andre gange oprigtig. ikke desto mindre er deres primære formål, på godt og ondt, at overvælde dig med positive følelser og nostalgiske minder om højtiden – “julestemning” om man vil. Og der er mange, MANGE film af slagsen, alt fra standarter som “Home Alone” og “Love Actually” til klassikere som “Christmas in Connecticut” og “It’s a Wonderful Life“, og de film der stadig bliver debateret om hvorvidt de kan betragtes som decideret “julefilm”, så som “Die Hard” og “Tim Burton’s The Nightmare Before Christmas“.  Kort sagt er sortimentet bredt og til tider uoverskueligt, så  hvem kan bebrejde dig for at se de...

Når virkeligheden er mere skræmmende

Gyserfilm har VIRKELIG udviklet sig meget siden tidernes morgen. Alt fra om hvorvidt de er filmen professionelt eller “found footage” så som “The Blair Witch Project”, hvilke overnaturlige elementer der er i spil (zombier, spøgelser, massemordere osv.), eller hvordan et gys bliver bygget op: atmosfære, musik, karakterer… eller bare jumpscares -,- Men jeg har længe tænkt over hvad der gør gyserfilm effektive. Hvad er det der kan påvirke os mest i denne brede men velkendte genre? Jeg kiggede på min samling af gyserfilm og valgte dem der havde efterladt det største indtryk på mig. Og jeg opdagede hvad de alle (jeg har valgt kun at fokusere på 2 i det her indlæg for ikke at gøre det for langt) havde tilfælles...